Certificeret KOSTVEJLEDER – TILBUD!

Jeps i går skete det endelig, jeg kan nu kalde mig fitnessinstruktør, personlig træner OG kostvejleder!

Denne uddannelses-rejse har simpelthen været en kæmpe gave for mig, jeg har virkelig ændret mig meget siden jeg startede min uddannelse og jeg er så glad for, at jeg tog beslutningen om, at følge min beslutning! 🙏🏼

DET SKAL FEJRES! 

…. med et tilbud!

Derfor kan du fra nu af og til indtil mandag den 27. marts benytte dig af et alt for lækkert tilbud:

  • Skræddersyet kostprogram: 250 kr. (før pris 350,-)
  • Skræddersyet træningsprogram: 150 kr. (før pris 250,-)

Herudover sælger jeg fra nu af:

  • Ben og booty program: 100 kr. (normalpris: 150,-)
  • Skulder og ryg program: 100 kr. (normalpris: 150,-)
  • Biceps, triceps og bryst program: 100 kr. (normalpris: 150,-)
  • Core program: 100 kr. (normalpris: 150,-)

Kontakt mig på mail: leajalkingsundhed@gmail.com og få motivation til at komme igang med DIN sundhed udfra dine behov!

img_2261

img_2057

img_2182

Jeg kunne – du kan også!!!

GRATIS træningsprogram på kun 45 minutter!

Behøver træningen at tage lang tid? Jeg hører tit folk ”hovere” med deres lange træningspas som mindst var på 2 timer, men er det en god ting at træne så længe? Betyder det, at de mere udmattede eller får mere ud af deres træning?

Nej højst sandsynligt ikke, faktisk måske rettere det stik modsatte! Træning er godt, men meget træning er ikke nødvendigvis bedre. Folk der træner 2 + timer træner (muligvis) ikke ligeså intensivt/effektivt, for det har rækker kroppens energidepoter ikke til, hvorimod folk der træner i ca. 1 time ofte udnytter timen til sit fuldeste og oplever en effektiv træning.

Kroppens kulhydratsdepoter er placeret i lever og muskler og lagrene har energi til 1 – 1 ½ times fysisk aktivitet, hvis man ikke tilfører kroppen kulhydrater inden depoterne ophører vil kroppen føles mere afkræftet og energien vil ikke være optimal. Den gode nyhed er, at man kan træne sig til større glykogendepoter, dette sker automatisk når du kommer i god/bedre form.

Jeg elsker at supersætte mine træninger, mine træninger er ofte ret korte men sindssygt effektive og jeg går altid ud med en følelse af, at kroppen er blevet brugt. Her for du et GRATIS træningsprogram til en effektiv ben- og balle-træning der kun tager 45 minutter:

Opvarmning: 5-10 minutters specifik opvarmning af ben
Øvelse Sæt Gentagelser
Benpres 4 10-12
Supersæt:

Stivbenet dødløft

Cable pull-troughs

4 8-10
Supersæt:

Dumbbell squat (dropsæt)

Band kick backs

4 8-10
Supersæt:

Sumo squat

Sumo dødløft

4 8-10
Trappe-maskinen Level: 14 Tid: 4 min.

 

Supersæt vil sige, at man tager to øvelser lige efter hinanden og derefter holder pause, på den måde sparer man en pause og opnår mere effektivitet.

Dette program er ikke for nybegyndere, da det indeholder teknisk svære flerledsøvelser, som kan føre til skader hvis de ikke udføres korrekt! Jeg bruger elastik i de fleste øvelser for at gøre dem hårdere og dermed få endnu mere ud af øvelsen, i dette program kører jeg ikke maks. men fokusere på muskelkontakt under hver enkel øvelse.

Træningen afsluttet af ca. 4 minutter på trappemaskinen, dette kunne erstattet af en anden øvelse men elsker lige at få det sidste ”burn” ud af træningen 😉

img_2182

Sommer 2016 vs vinter 2017 

 

img_2261

Husk jeg sælger træningsprogrammer for 250 kr., hvor der er fokus på DIG, DINE forudsætninger og DINE mål! Kontakt mig på 22458062

15 ting jeg altid har i huset!

Jeg læste for et godt stykke tid siden et indlæg, som omhandlede en liste,som personen altid havde i huset. Jeg elsker at læse sådan nogle indlæg, det er simpelthen så hyggeligt, så tænkte at lave et lignende indlæg her på bloggen.
Her kommer 20 ting som jeg altid har i mit køleskab og skuffen:

  1. Peanutbutter! Det er næppe gået nogens næse forbi, at jeg elsker peanutbutter, spiser det især ovenpå grød, i bagværker, på brød, riskiks osv.
  2. Linessa ketchup! Den købes i Lidl og er min absolut ynglings ketchup, jeg spiser ofte ketchup som dressing og vælger det til hver en tid fremfor rigtig dressing.
  3. Gryn! Havregryn og boghvede nærmere betegnet, jeg bruger det i min grød. Da jeg kun kan tåle en begrænset mængde havregryn pr. portion, bruger jeg ca. halv/halv, boghvede minder meget om havre i smag og struktur.
  4. KyllingSom enhver fitnesstosse med respekt for sig selv (ironi kan forekomme) er jeg storforbruger af kylling, jeg elsker kylling og bliver aldrig træt af det. Der findes en million måder at tilberede det på så for mig, bliver det aldrig kedeligt eller ensformigt.
  5. Æg! Jeg spiser æg flere gange dagligt, som røræg, hårdkogt, i bagværk, spejlæg, grøntsagsbrød osv. ligesom med kylling er tilberedningsmulighederne uendelige.
  6. Æggehvider! Har du ikke prøvet æggehvider i din grød, så er du virkelig gået glip af noget helt fantastisk. Konsistensen bliver helt anderledes og jeg laver aldrig grød uden, få min opskrift på grød her .
  7. Cheasy skyr! Skyr er super i bagværk, dressinger, grød-topping, den perfekte snack sammen med frugt, mysli eller nødder – og så smager det jo bare super godt.
  8. Proteinbar! Ja den skulle jo komme, (nogle) proteinbarer smager fantastisk, er perfekt som en hurtig snack eller når lækkersulten melder sig og man trænger til en lidt sundere valgmulighed. Jeg spiser oftest Questbar, Bestbar eller Minimumbar fra Bodylab, med andre ord dem med naturlige sødemidler og dem som ikke er fyldt med sukker.
  9. Proteinpulver! Især kasein som er langtidsoptageligt protein, smager helt fantastisk og mætter længe. Jeg bruger også whey i f.eks. grød eller når jeg skal have hurtigere proteiner efter træning.
  10. Riskiks! Perfekt inden og/eller efter træning, som snack med f.eks. peanutbutter og chokolade eller banan.
  11. Chokolade! MUMS jeg elsker chokolade, mørk, lys, snickers what ever. Chokolade hører altså hverdagen til hvis du spørger mig 😉
  12. Faxe Kondi free! Nogle elsker Cola, personligt kan jeg ikke fordrage Cola, men til gengæld elsker jeg Faxe og drikker nok alt meget af det.
  13. Mandler! Nødder er en genial kilde til sunde fedtsyrer, saltede mandler (opskrift her) er så godt i salater, som snack, toppings eller velkomst. Køber man dem saltede fra butikkerne kan de være fyldt med olie og sukker – så det er til hver en tid bedre at lave dem selv.
  14. Pick Up/knoppers! Har aldrig rigtig brudt mig om chokoladekiks, men Pick Up kiksene er seriøst en undtagelse. Knoppers minder mig – ligesom Pick Up – om min barndom, hvor lykken var gjort hvis man fandt sådan en i madpakken.
  15. Grøntsager! Grøntsager er et must i mit daglige mad-indtag, jeg spiser rigtig mange grøntsager og kunne slet ikke forestille mig at skulle undvære dem. De er rige på vitaminer, mineraler, giver god mæthed og så smager det bare super godt.

Hvilke fødevarer kan du ikke undvære i dit hus?

img_2173

img_2011

(Opskrift her)

img_1785

Når sygdom og personlighed smelter sammen, hvad så?

Jeg var blevet en del af min spiseforstyrrelse og min spiseforstyrrelse var blevet en del af mig, den var der da alle gav op og den hjalp mig nå mine mål. At disse mål i virkeligheden var spiseforstyrrelsens mål, at folk gav op fordi jeg gav op og at spiseforstyrrelsen i virkeligheden bare havde overtaget mig, gik ikke op for mig før flere års sygdom og mindst ligeså lang tids behandling….

Efterhånden som fornuften kom tilbage og de indre kampe blev taget, opstod en ny frygt – for hvem var jeg, når jeg ikke længere var ”hende den spiseforstyrrede”? Jeg havde glemt hvem jeg var førhen, pludselig var det helt umuligt for mig at forestille mig ”mig” uden min sygdom. Hvorfor skulle folk gide snakke med mig, når jeg ingen var? Jeg havde tabt mig selv i kampen og den jeg var, var her ikke mere.

Dette var noget der tog lang tid at bearbejde, det var ikke noget, jeg følte jeg kunne snakke om, for hvordan siger man, at man føler sig tom indeni? Hvordan forklarer man, at jeg har tabt mig selv, jeg har glemt hvem jeg var og jeg har glemt hvordan det føles ikke at være ”hende den syge”. Hvordan skulle jeg præsentere mig selv, når jeg oprigtigt ikke kunne mærke mig selv?

Jeg indså, at denne kamp kunne jeg ikke kæmpe alene og jeg hentede derfor hjælp hos min (fantastiske) psykolog. Hun nikkede forstående og jeg fik følelsen af, at tusind sten blev løftet fra mit bryst, for pludselig var jeg ikke alene i kampen. Det var også i dette øjeblik den egentlige kamp begyndte, for om ikke andet var det jo mig, som skulle finde mig selv. Jeg skulle ikke finde den pige der var før jeg blev syg, jeg skulle finde den Lea, der nu var 6 år ældre.

Kampen var lang og sej, krævede mange tudeture og frustrationer, men som en klog mand (yeah right, kvinde) engang har sagt ”hvor der er vilje, er der vej”.

Mit helt store gennembrud skete da jeg begyndte at læse til personlig træner. Her fandt jeg noget af mig selv, dét her – det var mig! Pludselig passede jeg ind i mængden, jeg kunne snakke med, spise med, jeg kunne deltage og jeg blev oprigtigt glad af, at være der. At jeg så afsluttede med et 12 tal og med flere nye fantastiske bekendtskaber gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre fantastisk! Siden da er det faktisk gået hurtigt, jeg finder min vej og jeg hviler mere og mere i mig selv. Hvem er så ”den nye Lea”? Det er et spørgsmål, som kun jeg skal vide svaret på.

img_1371

img_2057

(sommer vs vinter)

img_2097

Jeg er blevet forkælet!

Sammen med juleaften må årets bedste dag altså være ens fødselsdag! At blive vækket med sang, morgenbrød, gaver og godt humør er da en herlig måde at starte en dag på, og det er en fast tradition uanset hvem i familien der har fødselsdag! 🇩🇰

Min søde mor tog fri fra arbejde, så vi havde hele dagen sammen og god tid til at hygge os. Dagen stod derfor på morgenhygge, en lille tur på hospitalet (prøve-svar), en træning, lækker frokost, småkage-bagning, en gåtur og middag på Ilden med hele familien! 🎉

Gaverne var igen i år helt fantastiske! Jeg fik af mine forældre mit længe ønskede TomTom fitness tracker ur, et fotoshoot med en dygtig fotograf, lækre store gavlpuder og matchende sengetæppe, lækre kosmetik produkter, billeder til mine rammer og nogle ting til at være kreativ med!
Jeg er STOR fan af mit ur og det er lige så lækkert at have på og bruge som jeg havde regnet med! Det kan både tracke skridt, fedtprocent, vandprocent, puls, kalorieforbrænding og meget andet – perfekt til en “fitness-freak” som mig