Det der med misforståede olier…

olie

For hver uge kommer der nye trends om, hvilke olier der er sundest, men hvordan er det lige det egentlig forholder sig? ER kokosolie det bedste valg eller kan man i virkeligheden snuppe en billigere olie og spare en del penge?

Overordnet opdeles fedtsyrer i mættede og umættede fedtsyrer, forskellige fedtsyrer kommer fra forskellige kilder/fødevarer og har en række forskellige sundhedsmæssige fordele. Fedtsyrer er opbygget af en uforgrenet kulbrintekæde med et lige antal kulstofatomer, hvert C-atom (kulstof-atom) har 4 bindingsmuligheder. I mættetfedt binder hvert C-atom sig til 2 H-atomer (brint-atomer), umættetfedt mangler de to H-atomer og indeholder dobbeltbindinger.
Flerumættede fedtsyrer kendes også som de sunde fedtsyrer og findes i vegetabilske fødevarer som f.eks. nødder og avocado, mens de umættede kendes som de dårlige fedtsyrer og findes i animalske fødevarer som f.eks. smør, fløde og ost. Man skal have begge slags fedtsyrer igennem kosten, men sundhedsstyrrelsen anbefaler, at maks 10 % af ens fedtindtag kommer fra mættet fedt, da undersøgelser tyder på at mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme samt andre livsstilssygdomme.

Når vi snakker olier og deres sundhedsmæssige værdi, ligger man fokus på indholdet af de flerumættede fedtsyrer omega-3, -6 og -9 samt indholdet af mættet fedt. Nedenfor ses en liste af 9 forskellige olier, rækkefølgen er efter indholdet af mættet fedt – Nr. 1 indholder altså mindst mættet fedt.

1. Rapsolie

Rapsolie indholder 12 % omega-3, 23 % omega-6, 58 % omega-9 og kun 7 % mættet fedt og bliver produceret i stor stil i Danmark. Rapsolie er smagsneutralt og derfor perfekt i bagværk samt dressinger, dog er rapsolie ikke velegnet til høje stegetemperaturer.

2. Hørfrøolie 

Hørfrøolie kommer mere og mere frem i butikkerne og indeholder hele 56 % omega-3, 13 % omega-6, 21 % omega-9 og 10 % mættet fedt. Hørfrøolie egner sig aller bedst til kold brug i dressinger, salater, smoothies og generelt ting som ikke tilberedes.

3. Solsikkeolie 

På en tredjeplads har vi solsikkeolie, som indeholder 0 % omega-3, 66 % omega-6, 23 % omega-9 og 11 % mættet fedt. På trods af det meget lave omega-3 indhold er solsikkeolie en god kilde til bl.a. E-vitamin, solsikkeolie egnes bedst til bagværker og dressinger – ligesom rapsolien.

4. Olivenolie

Dette må være den mest importerede olier i landet, vi har i hvertfald altid en olivenolie i huset og oftest et hel lager med hjem fra sommerferien (som oftest foregår i Italien). Med et indhold på 1 % omega-3, 9 % omega-6, 78 % omega-9 og 12 % mættet fedt kommer den på en fin fjerdeplads, den har en hel unik smag og egner sig godt til alt, bl.a. høje temperaturer og bagning.

5. Sesamolie

Ligesom hørfrøolie kommer sesamolie også mere og mere frem i butikkerne, dog er sesamolie lidt vanskeligere at gøre brug af, da den har en meget stærk og gennemtrængelig smag. Den indeholder 0 % omega-3, 43 % omega-6, 42 % omega-9 og 15 % mættet fedt, den er altså rimelig høj på omega-9 i forhold til de fleste andre olier.

6. Jordnøddeolie

Jordnøddeolie indeholder 0 % omega-3, 33 % omega-6, 48 % omega-9 og 18 % mættet fedt, den ligger altså højt på omega-9 og egner sig særligt godt til kødstegning.

7. Kokosolie

Til nok manges overraskelse ligger den hypede kokosolie sig på en absolut sidste plads, men den indhold på hele 92 % mættet fedt og kun henholdsvis 1, – 2 og  6 % af omega 3-, 6-, og 9! Kokosolie er ikke som sådan derfor en “dårlig” olie, men sammenlignet med f.eks. rapsolie vinder den ikke ret mange point. Olien er varmestabil og derfor god til stegning, heldigvis vinder den lidt point da kolesteroltallet ikke påvirkes synderligt, da både det gode og dårlige kolesterol stiger. Men spørger du mig, vil jeg helt klart vælge den danske rapsolie.

Kan man stole på ens BMI?

Vi har sikkert alle sammen hørt ordet BMI, især hvis samtaleemnet er landet på vægttab. Men hvad betyder ens BMI og kan man i det hele taget stole på hvad ens BMI tal er?

Hvad står BMI for? 

BMI står for “Body mass index” (på dansk “kropsmasseindeks”) og er altså en klassificering af din krop ud fra vægt og højde. BMI beregnes ved følgende formel:

skaermbillede-2017-01-25-kl-16-44-24

Herefter aflæses hvilken kategori dit BMI er i:

BMI under 18,5 = undervægtig
BMI mellem 18,5-24,9 = normalvægt
BMI mellem 25-29,9 = overvægtig
BMI mellem 30-39,9 = fedme
BMI over 40 = svær fedme

Fordele og ulemper ved BMI:

Som med alt andet er der både fordele og ulemper ved at bruge BMI-tallet, BMI er et rigtig godt måleredskab til større grupper af mennesker. Har man f.eks. en klasse hvor man hurtigt skal skabe et overblik over hvor stor en procentdel der er overvægtige, er BMI skalaen en god metode. Men kommer det til en enkelt person, giver BMI-tallet alene ikke rigtig noget indblik i personen sundhedstilstand.
Har man f.eks. to personer som begge vejer 120 kg. og er 188 cm høje vil deres BMI begge være 33,95 og altså være kategoriseret som overvægtige. Men hvis den ene person træner 6 x ugen, lever sundt og har en stor muskelmasse, vil han ikke fysiologisk eller udseendsmæssigt være overvægtig, hvorimod den anden person måske er meget inaktiv, har en usund livsstil og en stor fedtprocent, han vil derfor fysiologisk og udseendsmæssigt være overvægtigt.
Ulempen ved BMI-tallet er altså, at det alene ikke fortæller ret meget om den enkeltes persona sundhedstilstand, hvorimod det er en god metode til at få et overblik over større befolkningsgrupper.

Hvordan finder man så ud af ens sundhedstilstand?

….. tænker du måske. Her er der flere metoder, én af dem er at få målt sin fedtprocent – enten med en fedttang eller ved hjælp fra en Inbody. Ved en Inbody vil man kunne måle fedtprocent, muskelmasse osv. og derved få et kanon godt indblik i, hvad din krop består af og hermed også din sundhedstilstand.
Er du så heldig at have mulighed for at få målt din Inbody i dit fitnesscenter, er dette en klar fordel i forhold til at gå ud fra din BMI eller bare tallet på badevægten. For det/de tal, kan vi altså ikke bruge til ret meget i virkeligheden!

weight

yay

Er du træningsafhængig?

Der er forskel på at være “afhængig af træning” og “træningsafhængig”, forskellen er, om det er tvang eller ej. Der er efterhånden flere og flere der ender ud i en overtræningstilstand og en usund afhængighed af sin træning.

Jeg har før i tiden været dybt træningsafhængig. Træningen var alt, intet var vigtigere – ikke engang venner og familie… Det er flovt at indrømme, at man var villig til at sætte noget så ligegyldigt, som en træning til side for familien og venner – men det var sådan det var.

At indrømme, at man er træningsafhængig og tvangsmotionere er svært – virkelig svært, fordi så snart man har indrømmet det, ved man, at det får konsekvenser. Konsekvenser som man måske ikke føler sig klar til at håndtere? Men som med så meget andet “jo før, jo bedre”, jo før du griber ind og får det stoppet, jo før kan du få livet og styringen tilbage!

Så hvad er tegnene på træningsafhængighed?
De kommer her:

  1. Du ignorere kroppens signaler om, at den er træt eller du er syg.
  2. Du får dårlig samvittighed hvis du ikke når din træning.
  3. Du kompenserer dit energiindtag i tilfælde af udebleven træning.
  4. Du træner ikke længere af lyst, men fordi du føler du skal.
  5. Du træner for at undslippe dine problemer (både psykiske og i det “virkelige” liv).
  6. Du vælger træningen fremfor sociale arrangementer og/eller job.
  7. Du træner minimum en gang om dagen – gerne flere gange.
  8.  Din (over)træning er skyld i konflikter blandt familien og vennerne.

Efter alt dette her skal det siges, at træning er sundt, men med alt andet skal træningen også dyrkes i moderate mængder. Så kan du nikke ja til én eller flere af disse symptomer, er det  måske på tide at stoppe op og gribe ind før det bliver for svært!

Der er altså stor forskel på at træne af lyst og træne af tvang, og er ret sikker på at man dybt inde godt ved om man er på vej ned ad den forkerte vej…

yay

img_1751

 

Hvorfor træner jeg?

Den anden dag læste jeg et indlæg, som fik mig til at tænke lidt over hvorfor jeg egentlig træner.

Der er utrolig mange som ikke forstår, hvorfor jeg gider bruge så meget tid og energi i et fitnesscenter, men for mig virker træningen som ren terapi. Når jeg træner kan jeg være 100 % mig selv, fitnesscenteret er MIT fristed, der er her jeg lader op, det er her jeg kan dyrke det, som JEG er god til og som jeg syntes er sjovt! Jeg elsker følelsen efter en god træning, jeg sover bedre om natten, det giver mig energi og har jeg en dårlig dag – er det intet som en god træning ikke kan klare!
I mange år var det sådan, at når jeg var fysisk aktiv var jeg psykisk rolig!
Nu er jeg psykisk rolig stort set altid, men stadig er min kærlighed for træning kun vokset med tiden! Jeg ved nu en hel del om træning, jeg ved hvordan jeg kan træne så det er sundt for min krop og ikke mindst min psyke! Jeg træner ikke for at se ud på en bestemt måde, jeg træner simpelt fordi jeg ELSKER det og den følelse det giver mig!

Hvorfor træner du?

skaermbillede-2017-01-13-kl-15-59-33 img_1896 img_1841

Ja, det er vist ikke svært at se hvilket outfit jeg bedst kan lide 😅

 

Skal du have hjælp til at komme i gang med træningen? Jeg tilbyder som altid træningsprogrammer udarbejdet til DIG – inkl. billeder af samtlige øvelser! 

Om at beslutte sig for at være glad

Når man lider af en spiseforstyrrelse, er det som om at have en person inde i sig, som er man to personer i en. “Personen” er ens bedste ven og ens værste fjende, i det ene øjeblik er “personen” den eneste man har, men i det andet øjeblik er det som en sort sky der bare tynger en ned.

Jeg var aldrig sur, jeg var aldrig glad, jeg var følelsesløs og havde ikke energien til at tage kampen op. Jeg startede ikke kampen mod spiseforstyrrelsen, min mor gjorde og i de første nok 2 år var det min mors kamp. Kampen var lang, den er ensom og den slår dig næsten ihjel – men det er ALT værd når du endelig ser lyset for enden af tunnelen.

I år havde jeg den første nytårsaften, hvor jeg var glad, hvor jeg kunne nyde aftnen – og rent faktisk fungere næste dag. Selvom dette lyder helt fantastisk, jeg mener – det er det, men det var ikke let…
Jeg glædede mig til nytårsaften, men stadig var det som om noget bremsede mig, bremsede min glæde og forhindrede mig i at føle mig lykkelig. Det er svært at forklare, virkelig, men jeg kunne mærke glæden, jeg kunne fornemme den og det gik mig på, at noget skulle bremse mig igen i år.

Jeg satte mig ind på værelset, lukkede øjnene og besluttede at nok kunne være nok! Jeg besluttede, at tiden var inde for at mærke lykke-følelsen HELT nede i maven, jeg besluttede, at i aften var den sidste aften, hvor jeg ville blive bremset af min fortid. Jeg tog en dyb indånding, åbnede øjnene, gik ud og nød aftnen med alt hvad der dertil hørte og jeg har aldrig været mere lykkelig!

Det lyder måske vildt kliche-agtigt, men jeg tror vi skal blive bedre til at stoppe op og minde os selv om, hvad lykke er for os selv. Lykke er ikke noget man finder, lykke er noget man skaber!
Nytårsaften var jeg lykkelig helt nede i maven og for første gang i 3 år sov jeg til mere end kl. 08 dagen efter! Jeg sov faktisk til kl. 09, jeg havde hverken ubehagelige drømme, vågnede 4 gange i løbet af natten eller tvang mig selv op når kl. slog 07 (og det samme gælder for i dag!).

Jeg ved ikke med jer, men jeg har besluttet at nok kan være nok, og endnu vigtigere jeg har besluttet at 2017 skal være mit år!

Skal 2017 være dit år? 

large

img_1800