Er du træningsafhængig?

Der er forskel på at være “afhængig af træning” og “træningsafhængig”, forskellen er, om det er tvang eller ej. Der er efterhånden flere og flere der ender ud i en overtræningstilstand og en usund afhængighed af sin træning.

Jeg har før i tiden været dybt træningsafhængig. Træningen var alt, intet var vigtigere – ikke engang venner og familie… Det er flovt at indrømme, at man var villig til at sætte noget så ligegyldigt, som en træning til side for familien og venner – men det var sådan det var.

At indrømme, at man er træningsafhængig og tvangsmotionere er svært – virkelig svært, fordi så snart man har indrømmet det, ved man, at det får konsekvenser. Konsekvenser som man måske ikke føler sig klar til at håndtere? Men som med så meget andet “jo før, jo bedre”, jo før du griber ind og får det stoppet, jo før kan du få livet og styringen tilbage!

Så hvad er tegnene på træningsafhængighed?
De kommer her:

1. Du ignorere kroppens signaler om, at den er træt eller du er syg.
2. Du får dårlig samvittighed hvis du ikke når din træning.
3. Du kompenserer dit energiindtag i tilfælde af udebleven træning.
4. Du træner ikke længere af lyst, men fordi du føler du skal.
5. Du træner for at undslippe dine problemer (både psykiske og i det “virkelige” liv).
6. Du vælger træningen fremfor sociale arrangementer og/eller job.
7. Du træner minimum en gang om dagen – gerne flere gange.
8.  Din (over)træning er skyld i konflikter blandt familien og vennerne.

Efter alt dette her skal det siges, at træning er sundt, men med alt andet skal træningen også dyrkes i moderate mængder. Så kan du nikke ja til én eller flere af disse symptomer, er det  måske på tide at stoppe op og gribe ind før det bliver for svært!

Der er altså stor forskel på at træne af lyst og træne af tvang, og er ret sikker på at man dybt inde godt ved om man er på vej ned ad den forkerte vej…