En typisk dag i mit liv

Fyld dig selv med vitaminer!

Noget jeg går meget op i er, at sørge for, at min krop får en masse god næring og er sund både indeni og udenpå! “Man er hvad man spiser” er et udtryk som alle kender, og på nogle punkter er det egentlig en meget god huskeregel. Sørger du for at fylde din krop med en sund og varieret kost, får en god nattesøvn og omgiver dig med positive mennesker er der ingen tvivl om, at det vil skinne igennem dig!

For tiden er jeg ret vild med at få et ordentligt vitaminboost igennem en lækker frisk smoothie, den indeholder en masse gode mineraler, vitaminer, proteiner og fedtstoffer, giver god mæthed og fungerer perfekt som del i et hovedmåltid eller som snack! Her kommer opskriften:

Ingredienser: 

– 1 banan (frossen)
– 1/4 squash eller 3 buketter broccoli
– 1 scoop proteinpulver (kan udelades)
– 150 gram yoghurt/skyr
– 1 spsk. peanutbutter
– 2-3 dl. vand
– Stevia, honning eller anden sødemiddel
– Et drys kanel
– Evt. rå kakao
– 1-2 spsk. chiafrø

Fremgangsmåde:

– Blend alle ingredienserne sammmen til den rette konsistens, tilsæt evt. isterninger hvis din blender er i stand til at knuse is.
– Sluk blenderen og rør chiafrø i smoothien (jeg har altid en omgang chiafrø i blød i køleskabet, chiafrø suger vand og får en super konsistens).
– Værsgo!

Spises smoothien som hovedmåltid kan man supplere med en håndfuld nødder, et knækbrød med kødpålæg og/eller en proteinbar. Husk dét der gør en smoothie mættende er fedtstoffet, så sørg altid for at tilsætte en fedtkilde i din smoothie!

img_2684

 

1 kommentar

  • Sofie

    Hej Lea, må jeg spørge hvilken blender du bruger? Og bruger du frisk eller rå broccoli?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En typisk dag i mit liv