Cake in a cup!

Hvad er cheatmeals? Og hvad er min holdning?

 

De fleste kender efterhånden begrebet ”cheatmeal” – på dansk ”snyde måltid” – som oftest er ét måltid eller to måltider om ugen hvor man slipper alt kontrol og spiser hvad og hvor meget man har lyst til.

Hvad er et cheatmeal og hvad er meningen?

”Cheatmeal” kendes også under begrebet ”refeed” og har altså samme betydning.

Folk som følger kostplan og/eller lever på en stram diæt bruger blandt andet cheatmeals som et ”forbrændings-boost”. Når kroppen kun får et dagligt lavt kalorieindtag vil den på sigt sænke forbrændingen og dermed spare på ”unødvendige” processer som muskelvækst, cellevækst og ved langvarig lav fedtprocent processer som menstruationscyklussen.

Flere eksperter mener, at et cheatmeal fungerer som et ”spark i røven” for din forbrænding, og forhindre at forbrændingen sænkes, men holdes på et niveau hvor man stadig er i stand til at tabe sig.

Et cheatmeal eller et refeed betyder i bund og grund bare at tilføre din krop ekstra energi for at forhindre, at den går i ”stå” rent forbrændingsmæssigt. Desværre tolker mange cheatmeals som en mulighed for at indhente alle de cravings de har haft i løbet af ugen, hvilket ofte medfører overspisning af junkfood, slik, kage og is på én og samme tid – hvilket ofte medføre dårlig samvittighed (og ikke mindst mavepine).

 

Hvad er min mening/holdning?

Før i tiden, hvor jeg levede under en streng diæt, brugte jeg cheatmeals. Én gang om ugen gik jeg amok i slikskålen for at indhente alle de cravings jeg havde haft siden dagen efter sidste cheatmeal, og indhente alle de cravings som jeg bedømte som “forbudte fødevarer”. Men disse cheatmeals endte ofte med alt meget slik og alt for meget mavepine– jeg spiste slik fordi det var lørdag og ikke fordi jeg havde lyst.

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er ene om denne erfaring!

Når man udelukker en lang række fødevarer fra sin diæt/kost og pludselig får ”tilladelse” til at gå amok i alt det forbudte, ja så kan det være svært at styre sig.

I en længere periode holdte jeg helt op med at spise usundt, jeg havde den tankegang at det var alt eller intet og jeg syntes ikke længere om, at have dagevis af dårlig samvittighed over mine ukontrollerbar cravings.

Jeg er et langt bedre sted i mit liv nu, jeg har langt mere balance i mig selv og jeg har et balanceret forhold til mad. Jeg lever efter princippet ”intet er forbudt” frem for ”alt eller intet”, det betyder også at jeg 90 % af tiden lever sundt (fordi det er det jeg elsker), men har jeg en eftermiddag lyst til et stykke kage, et stykke chokolade, en is med en veninde eller en pizza – ja så er det, det jeg spiser! Og det er uanset om det så er fredag, lørdag, mandag eller torsdag!

Jeg har personligt erfaret en langt mere afslappet forhold til det såkaldte ”usunde”. Ved ikke at udelukke noget er lysten til at gå amok i junk der heller ikke på samme måde. For mig handler det om en balance i hvad der er sundt for kroppen og hvad der er sundt for psyken 😉

 

*Dette indlæg er på ingen måde en nedgørelse/fornærmning af folk som gør brug af Cheatmeals/refeed.

IMG_0602 IMG_0038 IMG_0525

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cake in a cup!