Broccoli "boller"

Lækre kanelsnegle!

Jeg er ikke den helt store fan af kage generelt – det siger mig ikke ret meget… Men jeg har dog én last når det kommer til kage og det er kanelsnegle! Der er seriøst intet bedre end duften (og smagen) af nybagte kanelsnegle – MUMS! Forleden bagte jeg disse kanelsnegle som blev rigtig gode, så her er opskriften med tilhørende næringsindhold:

Ingredienser

Til 34 stk.

Dejen:

  • 50 gram gær
  • 3 æg
  • 2 dl vand
  • 1 dl. Mælk (skummet)
  • 20 gram kokosolie
  • 1 spsk. Kanel
  • 1 spsk. Kardemomme
  • 1 vaniljestang (kornene)
  • 100 gram rørsukker
  • 400 gram speltmel
  • 400 gram hvedemel

Fyld:

  • 100 gram rørsukker
  • 150 gram brun farin
  • 3 spsk. Kanel
  • 200 gram økologisk smør

Fremgangsmåde:

Dejen:

Lun mælken og opløs gæren deri, tilsæt alle ingredienser bortset fra mel og rør det hele sammen. Melet tilsættes til dejen er smidig og lidt klistret. Lad dejen hæve i 30 minutter.

Fyldet:

Bland smør (som er stuetemperatur), sukker, farin og kanel til en ensartet masse.

Efter hævning:

Del dejen i to, rul den ene dej til en ca. 0,5 mm tykkelse. Smør halvdelen af remouncen ud i et jævnt lag. Rul dejen stramt sammen til en pølse og skær dejen i ca. 17 stykker. Kom sneglene på en bageplade. Det samme gøres med den anden del af dejen. Lad kanelsneglene hæve i ca. 45 minutter, bag dem i ovnen ca. 15 minutter ved 180 grader.

1 2 3 4

Næringsindhold pr. stk.:

Kalorier: 181

Fedt: 6 gram

Kulhydrat: 28 gram

Heraf sukkerarter: 9 gram

Protein: 4 gram

 

God bagning! ☺️

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccoli "boller"