MUST HAVES!

Tema: Bootybuilding

Et af de lidt nyere begreber i træningsverdenen er det såkaldte ”bootybuilding”, jeg har blandt andet læst bogen ”Bootybuilding” af Celestine Maria Jensen – som jeg forresten virkelig kan anbefale andre at læse. Men hvad er bootybuilding og hvordan er det lige at numsen endelig er opbygget? Få svaret her!

Hvad er bootybuilding?

Bootybuilding kommer af det engelske ”building a booty” eller på dansk ”opbyg en numse”. Det går altså ud på at opbygge en fyldig og rund numse, det er IKKE en proces der kan gøres over et par måneder, at opbygge ”den perfekte numse” er en lang proces.

Fordele ved en fyldig numse:

Ud over at man ser super godt ud i sine jeans, har en stærk numse også flere andre fordele. Når man får aktiveret ballemusklerne styrker man ikke kun selve numsen men også baglår og lænd og en stærk lænd er utrolig vigtig af flere forskellige faktorer.

Hvordan er numsen så opbygget?

Der er 3 muskelgrupper i ballerne; gluteus maximus, glutues medius og gluteus minimus. Som navnet antyder er musklen gluteus maximus den største af de tre muskler, lidt gemt væk under gluteus maximus sidder gluteus medius og gemt endnu mere væk sidder gluteus minimus. Alle tre muskelgrupper har betydning for din bevægelighed, og da en god bootybuilding kræver aktivering af alle tre muskelgrupper er varitation af øvelser også en nødvendighed.

Gode eksempler på øvelser:

  • Squats
  • Glutebridge
  • Dødsløft (min ynglings er stivbenet)
  • Lunges
  • Kick backs
  • Bridge
  • Good mornings

Madens betydning:

At foretage øvelser som ovenstående er langt fra nok til at bygge en god og fyldig numse, kroppen har brug for massere af mad – og med det mener jeg massere! Kroppen kan ikke “bare” opbygge muskler via timevis af træning, kroppen kan ses som en maskine: Den behøver brændstof for at kunne fungere, uden brændstof fungere den simpelt ikke”.

Kroppen kan heller ikke leve af grøntsager og protein, den behøver kulhydrater – især hvis du vil bygge en numse! Så spis massere af gode kulhydrater som fuldkornsris, kartofler, rodfrugter, bælgfrugter, frugt osv.. Sørg for at få gode fedtstoffer som olie, nødder, kerner, fede fisk og frø.

Husk at få kulhydrater også er super vigtigt efter træning, hvor kroppens muskler er blevet nedbrudt og skal igang med at restituere og opbygge!

Vigtig detalje:

Husk at genetik også spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng, folk er bygget forskelligt, nogle har lettere ved at få en fyldig numse end andre. Men det betyder ikke, at man bare skal kaste håndklædet i ringen og opgive everet – det er en proces og du vil opnå resultater!

IMG_0812

Frokost bestående af massere af ris, kylling og grøntsager, ketchup, nødder og massere af væske ved siden af!

IMG_0555

Riskiks, peanutbutter, banan og en shake efter sidste booty-træning! 

IMG_0921

Grød med proteinpulver og peanubutter til at skyde dagens i gang – hver dag!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MUST HAVES!