Hokkaido suppe!
Kostvejleder og personlig træner
Jeg kan umuligt være den eneste der syntes, at det hurtigt er blevet meget koldt udenfor! Jeg er typen der fryser (hvad der føles som) 24/7 hele vinteren, og derfor er det skønt med noget lækkert at varme sig på. I går biksede jeg derfor denne lækre hokkaido suppe sammen, kom den i to bøtter og kom dem i fryseren. Så er der suppe klar til en ekstra kold efterårsdag – eller en dag hvor maden skal gå lidt hurtigt! Opskriften kommer her
Opskriften er til 4 personer
Ingredienser:
- 1/2-1 hokkaido
- 2 store løg
- 4-5 mellem gulerødder
- 2 pastinakker/persillerødder
- Vand
- 200 gram fløde ell. lign. (jeg brugte milda 4% madlavningsfløde)
- 1 spsk. koncentrat chili
- Salt
- evt. lidt sukker/sødemiddel
Fremgangsmåde:
- Skær skrællen af hokkaido-hovedet og fjern kernerne
- Skræl gulerødder og pastinak
- Skær alle grøntsagerne ud i grove stykker.
- Brun løgene af i en gryde og tilsæt de resterende grøntsager
- Hæld vand over grøntsagerne så de er dækket, kog indtil grøntsagerne er helt møre.
- Blend det hele, tilsæt fløde, chili og de resterende krydderier, og smag til.
Velbekomme!
Energifordeling pr. person:
- Kalorier: 133
- Kulhydrat: 27 gram
- Heraf sukkerarter: 2,2 gram
- Fiber: 3 gram
- Fedt: 2,7 gram
- Heraf mættet: 0,8 gram
- Protein: 8,9 gram
Ingen kommentarer endnu