Ynglingsretten for tiden!

IMG_0991

Sidder i toget på vej til København og fandt lige billedet frem af gårdagens aftensmad – som jeg heldigvis også har rester med af i dagens madpakke! I går stod menuen nemlig på grillede kyllingefrikadeller, men ovnbagte kartofler og lækker efterårssalat – MUMS altså. Så vil selvfølgelig dele opskriften med jer, her kommer den 👇🏼

Ingredienser:

Til 4 personer + rester

Kyllingefrikadeller:

  • 1 kg kyllingefars
  • 1 stor porre (meget fint skåret)
  • Salt, spidskommen og paprika

Salat:

  • ½ hokkaido
  • 4 pastinakker/persillerødder (gulerod kan også bruges)
  • Romaine salat (anden salat kan også bruges)
  • 1 agurk

 Kartofler:

  • 1-1,5 kg. kartofler
  • 1 stor porre
  • 1 fed hvidløg
  • Salt, paprika og cayennepeber
  • lidt olie

 

Fremgangsmåde:

Kyllingefrikadeller:

  • Skær porren meget fint
  • Bland alle ingredienserne til en god fars
  • Lad den stå i ca. 1 time på køl
  • Form til en passende størrelse
  • Steg på panden, i ovnen eller på grillen

Salat:

  • Skær hokkaido og pastinak i små tern
  • Kom dem i en pose med lidt vand/olie, salt og paprika, ryst posen så krydderierne bliver fordelt
  • Kom dem på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. og lad dem køle af (de skal være kolde)
  • Skær salat og agurk og bland det sammen i en skål
  • Top salaten med hokkaido og pastinak
  • Topper ofte min salat med syltede rødløg (- opskriften kommer op en af dagene)

Kartofler:

  • Skær kartofler ud i ønsket størrelse
  • Skær hvidløg fint
  • Skær porrer ud i tykke stykker
  • Kom alle ingredienser i en pose med lidt vand/olie og ryst posen.
  • Kom det på en bageplade og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. (afhængig af kartoflernes størrelse)

IMG_0991

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 07.44.24

Go´dag og velbekomme!

Har du husket?

Jeg kører stadig tilbud på træningsprogrammer et par dage endnu!

Mange skønne mennesker har allerede benyttet sig af tilbudet og det er jeg super taknemlig for!

Træningsprogrammerne indeholder øvelser til hele kroppen inddelt i kategorier alt afhængig af hvor meget man træner, programet er også justeret til netop din aktuelle træningstilstand OG kan både fås som hjemmeprogram og til træningscenteret!

KUN 75 kr. et par dage endnu! Så slå til nu 😍

IMG_0460

IMG_0859

 

Det der med balance!

a_balanced_diet

Lav fedtprocent og markerede muskler

Lav fedtprocent, markerede muskler og tydelige blodårer, det er de tre kriterier for nutidens “drømmekrop”, det er de tre kriterier for at have nutidens såkaldte ”idealkrop”.

Vi er alle bekendte med ordet ”bikinifitness” og vi har alle set billeder af dem, når de står på scenen med deres slanke og muskuløse kroppe. Jeg ville lyve hvis jeg ikke har ønsket (og somme tider ønsker) at jeg havde sådan en krop. Hvis man har undersøgt lidt om bikinifitness, ved man også, at det kræver sindssyg meget at opnå sådan en krop (strenge diæter, ekstrem lav fedtprocent, flere træninger dagligt osv.). Nutidens idealkrop er ikke mulig at opretholde hele året rundt hvis man samtidig vil leve en sund og varieret livsstil – og rent faktisk have et liv.

Balance?

Det siges, at en sund krop og et sundt sind er nøglen til et godt liv, men hvad er en sund krop egentlig? Og hvordan får jeg et sundt sind? Det er spørgsmål som jeg ofte har stillet mig selv, jeg tror (som så mange andre), at det gælder om at finde en balance, som virker for en selv. Desværre er den balance sindssyg svær at finde for rigtig mange af os.

Da jeg var mest styret af anoreksi, havde jeg en BMI på 12, jeg trænede minimum 4 timer (intens træning) dagligt, det kunne ses, men hvad var det værd, når jeg intet liv havde udover motion og kost?

Min dag var skemalagt ned til mindste detalje, jeg lukkede venner og familie ude, hele mit liv drejede sig om to ting: motion og kost. Min krop og min psyke var så afkræftet, at jeg længere viste følelser, min krop havde ikke længere energien til at føle sorg, glæde eller vrede.

Det er ikke en hemmelighed, at jeg den dag i dag (4 år senere) væmmes ved tanken, jeg fortryder alle de ting jeg udsatte mig selv og ikke mindst min familie for.

Det er så her jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har fundet den balance som vi fleste leder efter – det har jeg ikke – men jeg kommer tættere og tættere på!

Levede af grøntsager og nøddemix

Jeg har altid været glad for motion, og i min familie er det naturligt at leve sundt, med massere af frugt og grønt – men jeg har altid (ALTID) kunne spise min mormors ”tirsdagskage”, en is med veninderne eller en skål fredagsslik.

Efterhånden som anoreksien udviklede sig blev min kærlighed til sund kost og motion overskygget af tvangsmotion, diæter og slankekure. Jeg udarbejdede kostplaner til mig selv, som jeg hver uge justerede så jeg fik færre og færre kalorier – jeg levede stort set af grøntsager, mandler og rosiner.

Jeg er i dag (ved hjælp fra diætist og psykologer) ude af anoreksiens klør, jeg lever en sund livsstil med plads til det hele og jeg har energi til alle mine aktiviteter!

Det jeg vil frem til er, at en sund krop ikke passer ind i nogen ramme, en sund krop er en krop som man har det godt i, en krop som man hviler i og en krop som fungerer, fordi den får den energi, den har brug for.

Jeg siger ikke, at bikinifitnessatleterne er spiseforstyrrede, tværtimod så syntes jeg, at det er imponerende dem der er psykisk stærke nok til at vende tilbage til en normal og balanceret kost, efter en konkurrence.

Jeg ved dog med mig selv, at bikinifitness aldrig ville være en mulighed, for psykisk må jeg erkende, at jeg ikke er stærk nok – og det er helt okay…

Jeg har lært, at livet er så meget mere end kost og motion! Jeg elsker min træning, men der er også mange andre ting, som jeg ikke ønsker at gå glip af!

110316-chocolate-in-both-hands-is-a-balanced-diet

 

Tema: Bootybuilding

Et af de lidt nyere begreber i træningsverdenen er det såkaldte ”bootybuilding”, jeg har blandt andet læst bogen ”Bootybuilding” af Celestine Maria Jensen – som jeg forresten virkelig kan anbefale andre at læse. Men hvad er bootybuilding og hvordan er det lige at numsen endelig er opbygget? Få svaret her!

Hvad er bootybuilding?

Bootybuilding kommer af det engelske ”building a booty” eller på dansk ”opbyg en numse”. Det går altså ud på at opbygge en fyldig og rund numse, det er IKKE en proces der kan gøres over et par måneder, at opbygge ”den perfekte numse” er en lang proces.

Fordele ved en fyldig numse:

Ud over at man ser super godt ud i sine jeans, har en stærk numse også flere andre fordele. Når man får aktiveret ballemusklerne styrker man ikke kun selve numsen men også baglår og lænd og en stærk lænd er utrolig vigtig af flere forskellige faktorer.

Hvordan er numsen så opbygget?

Der er 3 muskelgrupper i ballerne; gluteus maximus, glutues medius og gluteus minimus. Som navnet antyder er musklen gluteus maximus den største af de tre muskler, lidt gemt væk under gluteus maximus sidder gluteus medius og gemt endnu mere væk sidder gluteus minimus. Alle tre muskelgrupper har betydning for din bevægelighed, og da en god bootybuilding kræver aktivering af alle tre muskelgrupper er varitation af øvelser også en nødvendighed.

Gode eksempler på øvelser:

  • Squats
  • Glutebridge
  • Dødsløft (min ynglings er stivbenet)
  • Lunges
  • Kick backs
  • Bridge
  • Good mornings

Madens betydning:

At foretage øvelser som ovenstående er langt fra nok til at bygge en god og fyldig numse, kroppen har brug for massere af mad – og med det mener jeg massere! Kroppen kan ikke “bare” opbygge muskler via timevis af træning, kroppen kan ses som en maskine: Den behøver brændstof for at kunne fungere, uden brændstof fungere den simpelt ikke”.

Kroppen kan heller ikke leve af grøntsager og protein, den behøver kulhydrater – især hvis du vil bygge en numse! Så spis massere af gode kulhydrater som fuldkornsris, kartofler, rodfrugter, bælgfrugter, frugt osv.. Sørg for at få gode fedtstoffer som olie, nødder, kerner, fede fisk og frø.

Husk at få kulhydrater også er super vigtigt efter træning, hvor kroppens muskler er blevet nedbrudt og skal igang med at restituere og opbygge!

Vigtig detalje:

Husk at genetik også spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng, folk er bygget forskelligt, nogle har lettere ved at få en fyldig numse end andre. Men det betyder ikke, at man bare skal kaste håndklædet i ringen og opgive everet – det er en proces og du vil opnå resultater!

IMG_0812

Frokost bestående af massere af ris, kylling og grøntsager, ketchup, nødder og massere af væske ved siden af!

IMG_0555

Riskiks, peanutbutter, banan og en shake efter sidste booty-træning! 

IMG_0921

Grød med proteinpulver og peanubutter til at skyde dagens i gang – hver dag!

MUST HAVES!

Jeg har en virkelig dårlig vane med at kigge liiiidt for meget på nettet efter alle mulige lækre ting som jeg virkelig ikke har råd til! 😐

Men her er mine must haves i øjeblikket:

blog

  1. Bjørn Borg bukser
  2. Nike tights
  3. Elle trøje
  4. Nike langærmet
  5. Gymshark leggins
  6. Villa striktrøje
  7. Dr. denim Jeans
  8. Adidas sko
  9. Marc O’Polo hjemmesko

 

Hvad er dine must haves for tiden?