https://www.facebook.com/Lea-Jalking-personlig-træner-og-kostvejleder-1011462332285549/

Det der med misforståede olier…

olie

For hver uge kommer der nye trends om, hvilke olier der er sundest, men hvordan er det lige det egentlig forholder sig? ER kokosolie det bedste valg eller kan man i virkeligheden snuppe en billigere olie og spare en del penge?

Overordnet opdeles fedtsyrer i mættede og umættede fedtsyrer, forskellige fedtsyrer kommer fra forskellige kilder/fødevarer og har en række forskellige sundhedsmæssige fordele. Fedtsyrer er opbygget af en uforgrenet kulbrintekæde med et lige antal kulstofatomer, hvert C-atom (kulstof-atom) har 4 bindingsmuligheder. I mættetfedt binder hvert C-atom sig til 2 H-atomer (brint-atomer), umættetfedt mangler de to H-atomer og indeholder dobbeltbindinger.
Flerumættede fedtsyrer kendes også som de sunde fedtsyrer og findes i vegetabilske fødevarer som f.eks. nødder og avocado, mens de umættede kendes som de dårlige fedtsyrer og findes i animalske fødevarer som f.eks. smør, fløde og ost. Man skal have begge slags fedtsyrer igennem kosten, men sundhedsstyrrelsen anbefaler, at maks 10 % af ens fedtindtag kommer fra mættet fedt, da undersøgelser tyder på at mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar sygdomme samt andre livsstilssygdomme.

Når vi snakker olier og deres sundhedsmæssige værdi, ligger man fokus på indholdet af de flerumættede fedtsyrer omega-3, -6 og -9 samt indholdet af mættet fedt. Nedenfor ses en liste af 9 forskellige olier, rækkefølgen er efter indholdet af mættet fedt – Nr. 1 indholder altså mindst mættet fedt.

1. Rapsolie

Rapsolie indholder 12 % omega-3, 23 % omega-6, 58 % omega-9 og kun 7 % mættet fedt og bliver produceret i stor stil i Danmark. Rapsolie er smagsneutralt og derfor perfekt i bagværk samt dressinger, dog er rapsolie ikke velegnet til høje stegetemperaturer.

2. Hørfrøolie 

Hørfrøolie kommer mere og mere frem i butikkerne og indeholder hele 56 % omega-3, 13 % omega-6, 21 % omega-9 og 10 % mættet fedt. Hørfrøolie egner sig aller bedst til kold brug i dressinger, salater, smoothies og generelt ting som ikke tilberedes.

3. Solsikkeolie 

På en tredjeplads har vi solsikkeolie, som indeholder 0 % omega-3, 66 % omega-6, 23 % omega-9 og 11 % mættet fedt. På trods af det meget lave omega-3 indhold er solsikkeolie en god kilde til bl.a. E-vitamin, solsikkeolie egnes bedst til bagværker og dressinger – ligesom rapsolien.

4. Olivenolie

Dette må være den mest importerede olier i landet, vi har i hvertfald altid en olivenolie i huset og oftest et hel lager med hjem fra sommerferien (som oftest foregår i Italien). Med et indhold på 1 % omega-3, 9 % omega-6, 78 % omega-9 og 12 % mættet fedt kommer den på en fin fjerdeplads, den har en hel unik smag og egner sig godt til alt, bl.a. høje temperaturer og bagning.

5. Sesamolie

Ligesom hørfrøolie kommer sesamolie også mere og mere frem i butikkerne, dog er sesamolie lidt vanskeligere at gøre brug af, da den har en meget stærk og gennemtrængelig smag. Den indeholder 0 % omega-3, 43 % omega-6, 42 % omega-9 og 15 % mættet fedt, den er altså rimelig høj på omega-9 i forhold til de fleste andre olier.

6. Jordnøddeolie

Jordnøddeolie indeholder 0 % omega-3, 33 % omega-6, 48 % omega-9 og 18 % mættet fedt, den ligger altså højt på omega-9 og egner sig særligt godt til kødstegning.

7. Kokosolie

Til nok manges overraskelse ligger den hypede kokosolie sig på en absolut sidste plads, men den indhold på hele 92 % mættet fedt og kun henholdsvis 1, – 2 og  6 % af omega 3-, 6-, og 9! Kokosolie er ikke som sådan derfor en “dårlig” olie, men sammenlignet med f.eks. rapsolie vinder den ikke ret mange point. Olien er varmestabil og derfor god til stegning, heldigvis vinder den lidt point da kolesteroltallet ikke påvirkes synderligt, da både det gode og dårlige kolesterol stiger. Men spørger du mig, vil jeg helt klart vælge den danske rapsolie.

Madplan uge 8!

Så går vi meget snart ind i uge 8, er det bare mig eller er de første 2 måneder af 2017 fløjet afsted? Min uge 8 byder på 2 kostvejleder-dage, PT arbejde, træning og så venter en 12 timers arbejdsdag på søndag! Men som altid kræver en ny uge en ny og inspirerende madplan, så den kommer her:

Mandag: Krydret farsbrød med kartofler, brun sauce, dampede grøntsager og syltede agurker.

Tirsdag: Kartoffel/porrer suppe med kokosmælk og stegte kammuslinger.

Onsdag: Grillede hamburgerryg-koteletter, ris og hjemmelavet tomatsauce.

Torsdag: Grillet marineret kyllingebryst, blandede kartofler, salat og tomat-salsa.

Fredag: Ovnbagt laks med røget skinke, salat

Lørdag: Røde bøffer, edamame-salat (opskrift her), bearnaise og krydrede hjemmelavede “pomfritter”.

Søndag: Fuldkornspasta, hjemmelavet tomatsauce, parmasan, grillet kylling og salat.

img_2184

img_1461

img_0891

img_1347

15 ting jeg altid har i huset!

Jeg læste for et godt stykke tid siden et indlæg, som omhandlede en liste,som personen altid havde i huset. Jeg elsker at læse sådan nogle indlæg, det er simpelthen så hyggeligt, så tænkte at lave et lignende indlæg her på bloggen.
Her kommer 20 ting som jeg altid har i mit køleskab og skuffen:

  1. Peanutbutter! Det er næppe gået nogens næse forbi, at jeg elsker peanutbutter, spiser det især ovenpå grød, i bagværker, på brød, riskiks osv.
  2. Linessa ketchup! Den købes i Lidl og er min absolut ynglings ketchup, jeg spiser ofte ketchup som dressing og vælger det til hver en tid fremfor rigtig dressing.
  3. Gryn! Havregryn og boghvede nærmere betegnet, jeg bruger det i min grød. Da jeg kun kan tåle en begrænset mængde havregryn pr. portion, bruger jeg ca. halv/halv, boghvede minder meget om havre i smag og struktur.
  4. KyllingSom enhver fitnesstosse med respekt for sig selv (ironi kan forekomme) er jeg storforbruger af kylling, jeg elsker kylling og bliver aldrig træt af det. Der findes en million måder at tilberede det på så for mig, bliver det aldrig kedeligt eller ensformigt.
  5. Æg! Jeg spiser æg flere gange dagligt, som røræg, hårdkogt, i bagværk, spejlæg, grøntsagsbrød osv. ligesom med kylling er tilberedningsmulighederne uendelige.
  6. Æggehvider! Har du ikke prøvet æggehvider i din grød, så er du virkelig gået glip af noget helt fantastisk. Konsistensen bliver helt anderledes og jeg laver aldrig grød uden, få min opskrift på grød her .
  7. Cheasy skyr! Skyr er super i bagværk, dressinger, grød-topping, den perfekte snack sammen med frugt, mysli eller nødder – og så smager det jo bare super godt.
  8. Proteinbar! Ja den skulle jo komme, (nogle) proteinbarer smager fantastisk, er perfekt som en hurtig snack eller når lækkersulten melder sig og man trænger til en lidt sundere valgmulighed. Jeg spiser oftest Questbar, Bestbar eller Minimumbar fra Bodylab, med andre ord dem med naturlige sødemidler og dem som ikke er fyldt med sukker.
  9. Proteinpulver! Især kasein som er langtidsoptageligt protein, smager helt fantastisk og mætter længe. Jeg bruger også whey i f.eks. grød eller når jeg skal have hurtigere proteiner efter træning.
  10. Riskiks! Perfekt inden og/eller efter træning, som snack med f.eks. peanutbutter og chokolade eller banan.
  11. Chokolade! MUMS jeg elsker chokolade, mørk, lys, snickers what ever. Chokolade hører altså hverdagen til hvis du spørger mig 😉
  12. Faxe Kondi free! Nogle elsker Cola, personligt kan jeg ikke fordrage Cola, men til gengæld elsker jeg Faxe og drikker nok alt meget af det.
  13. Mandler! Nødder er en genial kilde til sunde fedtsyrer, saltede mandler (opskrift her) er så godt i salater, som snack, toppings eller velkomst. Køber man dem saltede fra butikkerne kan de være fyldt med olie og sukker – så det er til hver en tid bedre at lave dem selv.
  14. Pick Up/knoppers! Har aldrig rigtig brudt mig om chokoladekiks, men Pick Up kiksene er seriøst en undtagelse. Knoppers minder mig – ligesom Pick Up – om min barndom, hvor lykken var gjort hvis man fandt sådan en i madpakken.
  15. Grøntsager! Grøntsager er et must i mit daglige mad-indtag, jeg spiser rigtig mange grøntsager og kunne slet ikke forestille mig at skulle undvære dem. De er rige på vitaminer, mineraler, giver god mæthed og så smager det bare super godt.

Hvilke fødevarer kan du ikke undvære i dit hus?

img_2173

img_2011

(Opskrift her)

img_1785

Sladder, bullshit og antioxidanter

antioxidanti1

Du har 100 % sikkert set, hørt og læst en million artikler på diverse magasiners forsider om, hvad du skal spise og drikke for at få en flot hud, undgå rynker, blive sund, tabe dig og hvad de ikke skriver for, i virkeligheden, at sælge blade.

For ja, det er et salgstrick uden lige!

Antioxidanter er godt, men i moderate mængder – ligesom alt andet, mere er altså ikke bedre hvis du i forvejen spiser fornuftigt.

Antioxidanter har én ekstra elektron og kan derfor give den elektron til frie radikaler, så de ikke skader vævet. Frie radikaler er et atom eller en molekyle som mangler én elektron i yderste skal. Ligesom vi har lært i kemi, vil alle atomer/molekyler gerne være ”fuldendte”. Da frie radikaler altså mangler én elektron,  stjæler de en elektron fra andre molekyler, de molekyler mangler nu en elektron, dør og bliver til frie radikaler – en kædereaktion er påbegyndt! Disse frie radikaler kan ende ud i at starte processer der kan resultere i sygdom eller kræft.

Kort sagt er antioxidanter altså vitaminer og mineraler som beskytter vores celler mod oxidativ stress, vi får særligt vores antioxidanter gennem de vandopløselige C-vitaminer (f.eks. peberfrugt) og de fedtopløselige E-vitaminer (f.eks. nødder og kerner). Du har helt sikkert hørt et af de 12 kostråd – ”spis minimum 600 gram frugt og grønt om dagen”, det er faktisk ikke et helt dumt råd.

Rigtig mange (dame)blade reklamere om, hvad du skal spise og ikke mindst drikke for at få så mange antioxidanter som muligt, men i virkeligheden får du rigeligt igennem kosten – så længe den er sund og varieret. For mange antioxidanter har faktisk vist sig at have en længere række negative bivirkninger, så er du en af dem som tager antioxidanter som kosttilskud, er der lidt at overveje…

Så drop den ekstra (ofte store) udgift på unødvendige tilskud, lad bladenes bullshit ryge ind af det ene øre og ud af det andet, spis godt og brug i stedet fornuften! 😉

antioxidant

Madplan uge 7

Ja må ærligt indrømme, at jeg fuldstændig har glemt at poste dette indlæg i går – men bedre sent end aldrig, ikke?

Ugens madplan har fokus på den tilstrækkelige mængde fisk, variation og som altid sundhed:

Mandag: Ristet rugbrød, salat, rejer og røget makrel

Tirsdag: Tortilla-pizza med kødsovs og dertil grøntsags-stænger

Onsdag: Marineret kylling, bagt sød kartoffel, ærte-salat og klassisk rød dressing

Torsdag: Grillede tigerrejer og kammuslinger, råstegt kinakål og gulerødder vendt i soja og chili dertil hjemmebagt flute

Fredag: Grillede røde bøffer, halve bagekartofler med hvidløg og tangsalt, salat og bearnaise

Lørdag: Farsbrød med indbagt porrer, hvide kartofler, hjemmelavet agurkesalat, brun sauce og kogte bønner (slår lige et slag for gammeldags retter)

Søndag: Kalkunbryst fyldt med lækre sager, kartofler/søde kartofler, salat og sauce (opskrift på menuen her)

img_0810

img_1555

salat-2

Årets fødselsdagsmenu – opskrifter!

Sidste weekend stod i fødselsdagens tegn, lørdag havde vi derfor inviteret den nærmeste familie til lækker buffet – og det var vist en succes! 🇩🇰
Skal du snart have gæster eller mangler du bare inspiration, kan jeg varmt anbefale denne menu, opskrifterne er under billedet og er til 15-17 personer. Ups. opskriften på desserten samt brødet kommer senere.

Menuen var som følgende:

  • Spinat/lakse roulade
  • Torsk i glas med store rejer
  • Grøn puré med rejer
  • Hjemmebagt brød
  • Grillet roastbeef
  • Marineret kyllingespyd
  • Kartoffel/selleri mos med peberfrugt
  • Farverig salat
  • Vinter salat med blåbær
  • Dressing
  • Hjemmelavede flødeboller
  • Cookies (verdens bedste)
  • Frugtfad

img_2061

Ingredienser
– 6 æg
– 900 gram frossen optøet spinat
– 1,5 dl mælk
– 1 tsk. salt
– Philadelphia
– Kold røget laks

Del æggehviderne fra æggeblommerne og pisk æggehviderne stive. Pisk æggeblommer, salt, mælk og spinat sammen. Vend æggehviderne i spinat-blanding. Fordel dejen på to bageplader og bag i ovnen i ca. 10-15 minutter eller til en er gylden.
Når bundende er kølet helt af, smøres de med philadelphia og laksen fordeles. Rul rouladen så stramt som muligt, kom på køl og skær lige inden servering.

img_2062

Ingredienser
– 1,5 kilo torskefileter fra frost (optøet)
– 1 bøtte cremefraiche 9 %
– Sød chili
– Finthakket purløg og forårsløg
– Karry, salt, sukker
– 30 store rejer fra frost (optøet)

Damp torsken i ovnen med en lille klat smør, salt og peber på hver, lad torsken køle helt ned. Rør en dressing af cremefraiche, sød chili, purløg, forårsløg, karry, salt og en smule sukker, pil torsken i små stykker og rør herefter torsken i. Smag til og sæt på køl.
Varm en pande godt, kom de store rejer direkte på panden og steg i 2-4 minutter, sluk for panden og ven rejerne i en smule soja/sød chili. Sæt rejerne direkte på køl.
Anret torsken i glas og pynt af med 2 store rejer i hvert glas.

img_2060

Ingredienser
– 1 pose frosne ærter
– 1 broccoli-buket
– 1-2 fed hvidløg
– 1-2 dl cremefraiche
– Salt og sød chili
– 2 store bøtter rejer i lage

Skær broccoli-bukketerne fra stilken og damp broccoli og ærter. Snit hvidløget, kom de dampede grøntsager, hvidløg og cremefraiche i en foodprocesser og blend til en ensartet masse. Smag til med salt og chili, kom puréen på køl. Skyld rejerne, fordel puréen i små glas og top med rejer.

img_2069

Ingredienser
– 1 Roastbeef
– Olie
– Salt og cayanne peber

Gnup kødet med olie og drys med salt og peber. Grill roastbeefen til den er 54 grader, lad den trække i 10 minutter og skær tyndt.

img_2067
Ingredienser
– 1600 gram kylling
– Soja
– Chili
– Flydende røgelse
– Tørret ramsløg, basilikum og oregano
– Hakkede tomater

Skær hver filet ud i 3-4 stykker. Bland marinaden og kom kyllingen ned deri, lad dem trække minumum 3 timer, kom kyllingen på spyd og gril eller steg i ovnen til de er gylde (gennemstegt).

img_2068
Ingredienser
– 2 poser bagekartofler
– 1/2 selleri
– 2 dl. cremefraiche 5 %
– 5 æggehvider (piskede stive)
– 2 peberfrugter
– 2-3 forårsløg
– Salt og peber

Kog kartofler og selleri helt møre, mos kartofler og selleri med cremefraiche, finthakkede peberfrugter og forårsløg. vend æggehviderne i mosen og smag til med salt og peber, fordel mosen i små folie-bakker og bag dem i ovnen i ca. 20 minutter (200 grader) inden servering.

img_2066

Ingredienser
– 1 icebergsalat
– 3/4 ærter
– 1 agurk
– 500 gram tomater
– 2 røde peberfrugter

Snit og hak alle grøntsagerne ultra fint og bland til en stor salat. Top evt. med fetaost.

img_2065

Ingredienser
– 3 hjertesalater
– 1 agurk
– 1 broccoli
– 200 gram blåbær

Damp broccolien og køl af. Skær salat, agurk og broccoli fint, bland salaten og top med blåbær.

img_2071

Glæd jer til opskrift på disse basser der 👆🏼

Når sygdom og personlighed smelter sammen, hvad så?

Jeg var blevet en del af min spiseforstyrrelse og min spiseforstyrrelse var blevet en del af mig, den var der da alle gav op og den hjalp mig nå mine mål. At disse mål i virkeligheden var spiseforstyrrelsens mål, at folk gav op fordi jeg gav op og at spiseforstyrrelsen i virkeligheden bare havde overtaget mig, gik ikke op for mig før flere års sygdom og mindst ligeså lang tids behandling….

Efterhånden som fornuften kom tilbage og de indre kampe blev taget, opstod en ny frygt – for hvem var jeg, når jeg ikke længere var ”hende den spiseforstyrrede”? Jeg havde glemt hvem jeg var førhen, pludselig var det helt umuligt for mig at forestille mig ”mig” uden min sygdom. Hvorfor skulle folk gide snakke med mig, når jeg ingen var? Jeg havde tabt mig selv i kampen og den jeg var, var her ikke mere.

Dette var noget der tog lang tid at bearbejde, det var ikke noget, jeg følte jeg kunne snakke om, for hvordan siger man, at man føler sig tom indeni? Hvordan forklarer man, at jeg har tabt mig selv, jeg har glemt hvem jeg var og jeg har glemt hvordan det føles ikke at være ”hende den syge”. Hvordan skulle jeg præsentere mig selv, når jeg oprigtigt ikke kunne mærke mig selv?

Jeg indså, at denne kamp kunne jeg ikke kæmpe alene og jeg hentede derfor hjælp hos min (fantastiske) psykolog. Hun nikkede forstående og jeg fik følelsen af, at tusind sten blev løftet fra mit bryst, for pludselig var jeg ikke alene i kampen. Det var også i dette øjeblik den egentlige kamp begyndte, for om ikke andet var det jo mig, som skulle finde mig selv. Jeg skulle ikke finde den pige der var før jeg blev syg, jeg skulle finde den Lea, der nu var 6 år ældre.

Kampen var lang og sej, krævede mange tudeture og frustrationer, men som en klog mand (yeah right, kvinde) engang har sagt ”hvor der er vilje, er der vej”.

Mit helt store gennembrud skete da jeg begyndte at læse til personlig træner. Her fandt jeg noget af mig selv, dét her – det var mig! Pludselig passede jeg ind i mængden, jeg kunne snakke med, spise med, jeg kunne deltage og jeg blev oprigtigt glad af, at være der. At jeg så afsluttede med et 12 tal og med flere nye fantastiske bekendtskaber gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre fantastisk! Siden da er det faktisk gået hurtigt, jeg finder min vej og jeg hviler mere og mere i mig selv. Hvem er så ”den nye Lea”? Det er et spørgsmål, som kun jeg skal vide svaret på.

img_1371

img_2057

(sommer vs vinter)

img_2097

Madplan uge 6

Så går vi snart ind i uge 6, der er altså allerede gået 42 dage af år 2017 og der er heldigvis stadig 323 dage tilbage af dette år! Den sidste uge har budt på arbejde, læsning og så har jeg jo også lige haft fødselsdag 🇩🇰

Nu til ugens madplan:

Mandag: Tortilla med kødsovs, cheddarost, salat og salsa.

Tirsdag: Kartoffel/porre suppe med røget skinke, ristede grøntsager og hjemmebagt brød.

Onsdag: Grillede hamburgerrygbøffer, stegte ris med grøntsager, salat og dressing.

Torsdag: Gryderet, salat og hjemmebagt brød.

Fredag: Grillede røde bøffer, wok-grøntsager, ovnbagte kartofler og favorit-sauce.

Lørdag: Kyllingeoverlår, ovnbagte “pommesfritter”, vinter-salat og dressing.

Søndag: Hele bagekartofler, ristet skinke, porrer, gulerødder og dressing.

img_1793  img_1495 img_0991

Jeg er blevet forkælet!

Sammen med juleaften må årets bedste dag altså være ens fødselsdag! At blive vækket med sang, morgenbrød, gaver og godt humør er da en herlig måde at starte en dag på, og det er en fast tradition uanset hvem i familien der har fødselsdag! 🇩🇰

Min søde mor tog fri fra arbejde, så vi havde hele dagen sammen og god tid til at hygge os. Dagen stod derfor på morgenhygge, en lille tur på hospitalet (prøve-svar), en træning, lækker frokost, småkage-bagning, en gåtur og middag på Ilden med hele familien! 🎉

Gaverne var igen i år helt fantastiske! Jeg fik af mine forældre mit længe ønskede TomTom fitness tracker ur, et fotoshoot med en dygtig fotograf, lækre store gavlpuder og matchende sengetæppe, lækre kosmetik produkter, billeder til mine rammer og nogle ting til at være kreativ med!
Jeg er STOR fan af mit ur og det er lige så lækkert at have på og bruge som jeg havde regnet med! Det kan både tracke skridt, fedtprocent, vandprocent, puls, kalorieforbrænding og meget andet – perfekt til en “fitness-freak” som mig

Kan man stole på ens BMI?

Vi har sikkert alle sammen hørt ordet BMI, især hvis samtaleemnet er landet på vægttab. Men hvad betyder ens BMI og kan man i det hele taget stole på hvad ens BMI tal er?

Hvad står BMI for? 

BMI står for “Body mass index” (på dansk “kropsmasseindeks”) og er altså en klassificering af din krop ud fra vægt og højde. BMI beregnes ved følgende formel:

skaermbillede-2017-01-25-kl-16-44-24

Herefter aflæses hvilken kategori dit BMI er i:

BMI under 18,5 = undervægtig
BMI mellem 18,5-24,9 = normalvægt
BMI mellem 25-29,9 = overvægtig
BMI mellem 30-39,9 = fedme
BMI over 40 = svær fedme

Fordele og ulemper ved BMI:

Som med alt andet er der både fordele og ulemper ved at bruge BMI-tallet, BMI er et rigtig godt måleredskab til større grupper af mennesker. Har man f.eks. en klasse hvor man hurtigt skal skabe et overblik over hvor stor en procentdel der er overvægtige, er BMI skalaen en god metode. Men kommer det til en enkelt person, giver BMI-tallet alene ikke rigtig noget indblik i personen sundhedstilstand.
Har man f.eks. to personer som begge vejer 120 kg. og er 188 cm høje vil deres BMI begge være 33,95 og altså være kategoriseret som overvægtige. Men hvis den ene person træner 6 x ugen, lever sundt og har en stor muskelmasse, vil han ikke fysiologisk eller udseendsmæssigt være overvægtig, hvorimod den anden person måske er meget inaktiv, har en usund livsstil og en stor fedtprocent, han vil derfor fysiologisk og udseendsmæssigt være overvægtigt.
Ulempen ved BMI-tallet er altså, at det alene ikke fortæller ret meget om den enkeltes persona sundhedstilstand, hvorimod det er en god metode til at få et overblik over større befolkningsgrupper.

Hvordan finder man så ud af ens sundhedstilstand?

….. tænker du måske. Her er der flere metoder, én af dem er at få målt sin fedtprocent – enten med en fedttang eller ved hjælp fra en Inbody. Ved en Inbody vil man kunne måle fedtprocent, muskelmasse osv. og derved få et kanon godt indblik i, hvad din krop består af og hermed også din sundhedstilstand.
Er du så heldig at have mulighed for at få målt din Inbody i dit fitnesscenter, er dette en klar fordel i forhold til at gå ud fra din BMI eller bare tallet på badevægten. For det/de tal, kan vi altså ikke bruge til ret meget i virkeligheden!

weight

yay

Madplan uge 5!

Lige en dag forsinket, men en lang arbejdsweekend har stjålet al min tid. Men her kommer denne uges madplan:

Mandag: Salat med varmrøget laks, dressing og ristet rugbrød.

Tirsdag: Tortilla med hakket oksekød (kødsovs), grøntsager, salsa og cheddarost.

Onsdag: Grillede kyllinge-dunser, frisk salat, stegte ris og en rød dressing.

Torsdag: Chili con Carne med hjemmebagt brød.

Fredag: Grillede skinkesnitzler, ovnbagte rodfrugter/kartofler, dressing og salat.

Lørdag: Mørbrad, salat med rødløg, kartoffelmos med forårsløg og krydret sauce.

Søndag: Rester af Chili con Carne.

15134203_10207340036529610_306889336_o

img_0913

img_0634

Er du træningsafhængig?

Der er forskel på at være “afhængig af træning” og “træningsafhængig”, forskellen er, om det er tvang eller ej. Der er efterhånden flere og flere der ender ud i en overtræningstilstand og en usund afhængighed af sin træning.

Jeg har før i tiden været dybt træningsafhængig. Træningen var alt, intet var vigtigere – ikke engang venner og familie… Det er flovt at indrømme, at man var villig til at sætte noget så ligegyldigt, som en træning til side for familien og venner – men det var sådan det var.

At indrømme, at man er træningsafhængig og tvangsmotionere er svært – virkelig svært, fordi så snart man har indrømmet det, ved man, at det får konsekvenser. Konsekvenser som man måske ikke føler sig klar til at håndtere? Men som med så meget andet “jo før, jo bedre”, jo før du griber ind og får det stoppet, jo før kan du få livet og styringen tilbage!

Så hvad er tegnene på træningsafhængighed?
De kommer her:

  1. Du ignorere kroppens signaler om, at den er træt eller du er syg.
  2. Du får dårlig samvittighed hvis du ikke når din træning.
  3. Du kompenserer dit energiindtag i tilfælde af udebleven træning.
  4. Du træner ikke længere af lyst, men fordi du føler du skal.
  5. Du træner for at undslippe dine problemer (både psykiske og i det “virkelige” liv).
  6. Du vælger træningen fremfor sociale arrangementer og/eller job.
  7. Du træner minimum en gang om dagen – gerne flere gange.
  8.  Din (over)træning er skyld i konflikter blandt familien og vennerne.

Efter alt dette her skal det siges, at træning er sundt, men med alt andet skal træningen også dyrkes i moderate mængder. Så kan du nikke ja til én eller flere af disse symptomer, er det  måske på tide at stoppe op og gribe ind før det bliver for svært!

Der er altså stor forskel på at træne af lyst og træne af tvang, og er ret sikker på at man dybt inde godt ved om man er på vej ned ad den forkerte vej…

yay

img_1751