Spiser du nu IGEN?

…..Et spørgsmål jeg får rimelig ofte og gang på gang må svare “ja” til – og trække lidt på smilebåndet.
Der er mange der ikke forstår, hvordan jeg kan spise så meget mad, uden at tage helt vildt på og samtidig kan holde en ok form, svaret er faktisk virkelig simpelt “jeg spiser fornuftigt”.

Hvad mange (rigtig mange) misforstår er, at man skal spise mindre for at tabe sig eller bare undgå at tage på, og det er her folk ‘går galt i byen’. Man kan spise virkelig meget mad med god næring, stor volumen og god mæthed for forholdsvis få kalorier, med et godt solidt måltid i maven (og rigeligt væske) undgår man faktisk langt det meste af tiden de lidt mere uhensigtsmæssige cravings for f.eks. chips, slik og sodavand. Disse såkaldte cravings opstår nemlig når kroppen mangler energi, når kroppen mangler energi opstår denne trang til tomme kulhydrater, som hurtigt får blodsukker-nivauet til at stige – men desværre også til at falde ligeså hurtigt.

Nedenfor har jeg lavet nogle eksempler som viser to måltider med præcis de samme antal kalorier, men med vidt forskellig næringsværdi og mæthed.

kims
-Broccoli                                                                               – 60 gram chips
-5 gram smør
-1 æg
-100 gram varmrøget laks
-light ketchup

nutella

-30 gram havregryn                                                            -2 stk. toast (hvid)
-1 scoop protein                                                                   -30 gram nutella
-100 gram æggehvider                                                        -300 gram letmælk (1 glas)
-3/4 squash (revet)
-7 gram kakaonips
-24 gram peanutbutter
-100 gram mandelmælk

roedvin

-1 stk. rugbrød                                                                   -2 glas rødvin
-1 tsk. mayonaise
-1 æg
-150 gram agurk

muffin

-2 frikadeller                                                                        -1 chokolademuffin
-50 gram sauce
-4 kartofler
-Råkost (gulerødder + rosiner)
-25 gram asier

Hvilken tallerken ville du vælge? 

Start dagen fornuftigt – min top 2!

En god start på dagen betyder et godt udgangspunkt for en god dag! En god dag kræver god energi, og god energi kræver god næringsrig mad, det behøver ikke tage 100 år at at lave sin morgenmad og der er helt sikkert ingen undskyldning for ikke at spise morgenmad!

Min top 1 er uden tvivl grød, nok ikke nogen overraskelse for de fleste der kender mig. Grød er så nemt at lave, kan laves på et hav af forskellige måder og  vidste du, at kold grød faktisk også smager vildt lækkert? Jeg bruger samme opskrift når jeg laver varm og kold grød, ved den kolde grød kommer jeg den bare i en bøtte og stiller den i køleskabet, indtil den skal spises eller pakkes i tasken.
Her kommer opskriften på min absolutte ynglings grød:

Selve grøden:
– 50 gram gryn
– 2-2,5 dl vand/mælk
– 1 tsk. salt
– Kanel
– Stevia (eller anden sødemiddel)
– 0,5 revet squash
– 1 dl. æggehvider
– 1 scoop proteinpulver (kan udelades)
Toppings:
– Kanel
– Mandelmælk (eller anden mælk)
– Kakaonips
– Hytteost
– Peanutbutter/chokolade/smør eller kokosolie
– Bær (evt. frosne hvis grøden spises varm)

Kog gryn, vand, salt, kanel og stevia op i en gryde, tilsæt squash og rør rundt, tilsæt æggehvider under konstant omrøring indtil grøden har den ønskede konsistens. Sluk for grøden og fjern gryden fra det varme plus, lad den stå i et par minutter og rør proteinpulveret i.
Top grøden med ønsket toppings, mine favoritter ses ovenfor, men man kan selvfølgelig tilsætte hvad man har lyst til. Spises grøden kold foreslår jeg at man lader grøden køle før toppings tilsættes, grøden kan holde sig i 3 dage på køl.

img_3248

img_3184

img_3238

Min top 2 er en mere kulhydratsfattig morgenmad, men også super nem at lave, holder en mæt i evigheder og kan klargøres dagen eller flere dage i forvejen.

– 2 æg
– Broccoli (eller andre grøntsager)
– Kylling
– Nødder/peanutbutter

Tilbered æggene til som du har lyst (spejlæg, kogte, pocherede eller røræg), kog eller steg broccolien, steg kyllingen og tilsæt ønskede krydderier (bruger oftest kanel, tandoori eller bare salt). Kom alle tre ting i en bøtte, hertil en god håndfuld nødder for gode fedtstoffer og lang mæthedsfornemmelse.
img_3242

img_3266

 

Velbekomme!