I denne uge er fokus på madplanen variation, 2 x fisk og som altid sundhed. I den kommende uge skal jeg til den endelige kostvejleder eksamen, til tests på rigshospitalet og så starter jeg på mit nye arbejde fuldtid. Så en travl og spændende uge jeg går i møde, her kommer ugens madplan:
Mandag: Dampet torsk med røget skinke (parmaskinke kan bruges), kogte kartofler, dampede grøntsager, frisk citron og dressing.
Tirsdag: Grillede bøffer (skåret af tykstegsfilet), krydrede søde kartofler i ovn, blandet salat og bearnaise.
Onsdag: Krydret kylling, søde kartofler, dampede bønner og spejlæg (og ketchup).
Torsdag: Pitabrød med rejer, koldrøget laks, grønt og dressing.
Fredag: Grillspyd med okse, svin og kylling, ovnbagte bagekartofler, salat og krydre-dressing.
Lørdag: Frikadeller, ovnbagte rodfrugter, salat og hjemmelavet salsa.
Søndag: Wok-ret med nudler, svinekød i strimler, soja, chili og grøntsager.