Sund – fanatisk – syg | Balance

Hvad er forskellen på at lave sundt og så leve fanatisk? Hvor går grænsen? Hvornår bliver sundt usundt, og hvornår bliver usundt sundt?

Dette er ikke lette spørgsmål, jeg tror ikke, at det er nogle man kan besvare medmindre man har været hele turen igennem. Jeg siger ikke, at mit svar er det eneste rigtige, men jeg har været der – flere gange endda, så måske er der alligevel noget om snakken 👇🏼

Da jeg var omkring de 11-12 år og puberteten så småt begyndte at vise sig, begyndte jeg også at tage på. Jeg er ikke fra naturens side spinkelt bygget (tak til fars gener…), ja jeg vejede faktisk 5 kg fra fødslen og flere i min fars side af familien er overvægtige. Dette skulle ikke ske for mig, så selvom vi egentlig levede sundt, lavede vi alligevel lidt ændringer i vores kost. Dette var små ting som ét stykke tirsdagskage i stedet for to, kun slik i weekenden, mere grønt, groft brød fremfor lyst osv.
Det var en succes, vi fik vægten under kontrol, og jeg havde det sådan set rigtig godt i en lang periode… Så nærmerede konfirmationen sig og min usikkerhed resulterede i en spiseforstyrrelse i form af anoreksi (læs historien her).

Hvor gik grænsen fra sund til usund?

Jeg tror grænsen gik dér, hvor jeg tog sagen i egen hånd og lukkede af fra min familie og deres opråb. Jeg kan huske da jeg besluttede, at tiden var inde til at være den tyndeste i klassen og den tyndeste i kirken på konfirmations-dagen! Jeg sad på værelset og skrev en nøje kostplan om samtlige måltider og hvilket tidspunkt det skulle spises, oven i dette kom motionen “selvfølgelig”! For hver uge skrev jeg en ny kostplan hvor der gang efter gang blevet skåret mere og mere ned, mens motionen blev sat mere og mere op…
Det var her, jeg gik fra at leve et sundt balanceret liv til at blive fanatisk og efterhånden mere og mere syg.

Hvornår blev usund til sund?

Næsten seks år senere er jeg her i dag, hvor jeg kan sige “jeg gjorde det”! Jeg er kommet videre, men kampen har været ufattelig hård – både mod mig og min familie!
Første skridt mod et genfunden sundt liv var, da jeg startede til diætist og begyndte min vægtøgning – jeg husker, hvor meget jeg hadede det på daværende tidspunkt! Efter flere års diætist, to tilbagefald og en vunden kamp begyndte jeg at se anderledes på det hele. Det var også her, jeg slap tvangsmotionen og begyndte at dyrke det jeg elskede (og elsker) nemlig styrketræning! Fokus blev langsomt fjernet fra at være “så tynd som muligt” til at være “sund og stærk”, sammen med min nye målsætning kom også en indre lyst til at tage på!
Det var et sted i denne proces jeg langsomt gik fra at være usund til at blive sund igen! -Og hold nu k*ft jeg er stolt af den process.

Så hvad er forskellen på sund og fanatisk?

Forskellen er ENORM men også enormt svær at forklare, jeg tror faktisk også det er individuelt hvor grænsen går. For mig var den største forskel dér, hvor jeg gik fra at have en balance til at have en mentalitet der sagde “alt eller intet”. Der var ikke længere noget der hed “en særlig lejlighed”, “en fredag med slik” – ja der var ikke engang plads til et stykke mørk chokolade! Almindeligt mad var heller ikke længere tilladt, det skulle være så skrabet som overhovedet muligt. Sult var godt – udsult var endnu bedre! Det var en syg tankegang og jeg er mere end taknemlig for, at være nået til, hvor jeg er i dag.
(Du kan læse mere om alt eller intet her)