Ideer til morgenmad!

Er det ikke svært at være så allergisk?

…..Det er et spørgsmål som jeg har fået mange gange, når samtalen har været ført over på snakken om allergier. Jeg har en del allergier – især over for fødevarer.

Efter 3 år med konstante mavesmerter og maveproblemer, gik jeg på, den efterhånden ret kendte, fodmap diet. Her udelukkede jeg gluten, laktose og mange andre sukkerarter, og allerede efter kort tid begyndte jeg at få det bedre. Jeg blev senere undersøgt for mulige allergier, og lægerne fandt frem til, at jeg er allergisk overfor et sukkerstof der hedder Polyoler samt sødemidler som maltiol og xylitol.

Polyoler er et bestemt sukkerstof, som findes i mange frugter, grøntsager samt andre fødevarer. Sødestoffer som maltiol og xylitol finder man f.eks. i de fleste sukkerfrie slikerstatninger, det er genialt at søde med, da det søder mange hundrede gange mere end almindelig sukker og ingen kalorier indholder. Her er en liste over nogle af de ting, som jeg så ikke kan tåle:

  • Frugt: Æble, pære, ferskner, nektariner, abrikoser, blommer, brombær, dadler, figen, kirsebær, solbær, alle meloner, tørret frugt, umoden frugt og bær i større mængder.
  • Grønt: Grøn peber, svampe/champignon, alle slags kål (på nær grønkål), artiskok, skalotteløg, majs, avokado og asparges.
  • Erstatninger: sukkerfrie vingummier/lakridser, pastiller (f.eks. Halls), tyggegummi, en del proteinbarer, sukkerfrie is (f.eks. den nye fra Cheasy med mocca, som jeg vildt gerne ville smage)
  • Andet: Honning, ice-tea og andre ting som indeholder ovenstående.

Tilbage til spørgsmålet “er det ikke svært at være så allergisk?”. I min dagligdag irretere det mig (overraskende nok) faktisk ikke rigtigt længere, jeg har vænnet mig til det og jeg ved hvad jeg skal undgå af fødevarer. Men når jeg er ude og spise, til sociale arrangementer ell. lign. kan det godt være super træls, da det ofte udelukker nogle af de ting som ellers bliver tilbudt…

I starten savnede jeg virkelig nogle af de fødevarer som jeg ikke længere kan tåle, eller rettere opdagede, at jeg ikke kan tåle. Især frugt som melon, æbler og tørret frugt som jeg ellers altid har spist meget af. Uanset hvor besværligt det somme tider er, vil  jeg hellere undvære de fødevarer og til gengæld have en velfungerende mave.

Og hey, vi har jo alle et eller andet som kan være træls til tider! 😉

Har du nogle allergier, og har du prøvet fodmap diet?

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ideer til morgenmad!