Et af mine mest spurgte spørgsmål

Hej verden og ny livsstil!

Beklager virkelig den lange stilhed herinde på bloggen, jeg har simpelthen haft brug for en pause fra medier, blog, facebook osv. MEN jeg er tilbage og klar til at udgive en masse indlæg, så kom meget gerne med ideer og ønsker! 🙏🏼

Så hvad er der sket siden sidst?
– Jeg har fået arbejde i Nyråd bageri, hvilket jeg er super glad for, jeg arbejder alle hverdage!
– Jeg har været i New York (forbered dig på billede-spam) og fået en masse vidunderlige minder med mig hjem i tasken.
– Jeg har fået spist en masse lækker mad #surprise! 😉
– Jeg har ændret træningsrutiner og træningsmetode!
– Jeg har fundet frem til en livsstil, som gør fantastiske ting for min krop og mit velvære.

Som nogle af jer måske ved, fik jeg besked på, ikke at løfte tungt på ubestemt tid grundet en masse processer (eller mangel på samme) i min krop… Derfor måtte jeg lægge hovedet i blød ift. min træning, det resulterede i en helt anderledes træning og en ny træning-mentalitet, og jeg ELSKER det! Mine træninger er nu fokuseret omkring muskelkontakt, funktionelle øvelser og letvægts-øvelser, det belaster altså kroppen knap så meget – men udfordre mig stadig rigeligt!

At kalde det en ny livsstil, kan måske virke som en overdrivelse, men det føles faktisk lidt sådan… Jeg havde i en længere periode døjet meget med store væskeophobninger i hele kroppen (så meget, at det gjorde ondt at have bh på), min mave var ikke super fungerende og jeg var generelt bare utilpas. Da jeg lider af en del allergier overfor bestemte kulhydrater (sukkeralkoholer), tænkte jeg, at mine problemer måske hang sammen med noget jeg indtog. Derfor gjorde jeg en masse research og kastede mig ud i, at skære lidt ned for kulhydrat og til gengæld en hel del op for fedtet! Det er nu ca. en uge siden jeg begyndte på min lille kostændring og må sige, at indtil videre har det virkelig gjort vidunder for min krop!
Væsken er stort set sluppet, maven fungerer, mætheden er i top og mit energi-nivau er tilbage på toppen! 🎉

Jeg spiser selvfølgelig stadig kulhydrater – det er en vigtig og essentiel del af kosten, især i forhold til træningen – men fedtet fylder mest i E%. Dette fungerer for MIG, i hvert fald indtil videre, om det kun er for en periode aner jeg ikke, men lige nu syntes jeg det virker rigtig godt!

Jeg vil så vidt muligt poste 3 indlæg om ugen, kom meget gerne med ideer til indlæg (skriv på mail: leajalkingsundhed@gmail.com, sms: 22458062 eller skriv i kommentar-feltet)! 📝

img_2627

img_2498

img_2640

img_2634

1 kommentar

  • Sarah

    Hej Lea,
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse mere om din nye livsstil! 😊
    Hvordan ser en typisk dag ud?
    Hvordan træner du nu i modsætning til tidligere? Måske eksempel på et træningspas. Hvordan spiser du ift. tidligere og hvordan kan du mærke det på kroppen?
    Glæder mig til at følge med. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et af mine mest spurgte spørgsmål