Om at beslutte sig for at være glad

Når man lider af en spiseforstyrrelse, er det som om at have en person inde i sig, som er man to personer i en. “Personen” er ens bedste ven og ens værste fjende, i det ene øjeblik er “personen” den eneste man har, men i det andet øjeblik er det som en sort sky der bare tynger en ned.

Jeg var aldrig sur, jeg var aldrig glad, jeg var følelsesløs og havde ikke energien til at tage kampen op. Jeg startede ikke kampen mod spiseforstyrrelsen, min mor gjorde og i de første nok 2 år var det min mors kamp. Kampen var lang, den er ensom og den slår dig næsten ihjel – men det er ALT værd når du endelig ser lyset for enden af tunnelen.

I år havde jeg den første nytårsaften, hvor jeg var glad, hvor jeg kunne nyde aftnen – og rent faktisk fungere næste dag. Selvom dette lyder helt fantastisk, jeg mener – det er det, men det var ikke let…
Jeg glædede mig til nytårsaften, men stadig var det som om noget bremsede mig, bremsede min glæde og forhindrede mig i at føle mig lykkelig. Det er svært at forklare, virkelig, men jeg kunne mærke glæden, jeg kunne fornemme den og det gik mig på, at noget skulle bremse mig igen i år.

Jeg satte mig ind på værelset, lukkede øjnene og besluttede at nok kunne være nok! Jeg besluttede, at tiden var inde for at mærke lykke-følelsen HELT nede i maven, jeg besluttede, at i aften var den sidste aften, hvor jeg ville blive bremset af min fortid. Jeg tog en dyb indånding, åbnede øjnene, gik ud og nød aftnen med alt hvad der dertil hørte og jeg har aldrig været mere lykkelig!

Det lyder måske vildt kliche-agtigt, men jeg tror vi skal blive bedre til at stoppe op og minde os selv om, hvad lykke er for os selv. Lykke er ikke noget man finder, lykke er noget man skaber!
Nytårsaften var jeg lykkelig helt nede i maven og for første gang i 3 år sov jeg til mere end kl. 08 dagen efter! Jeg sov faktisk til kl. 09, jeg havde hverken ubehagelige drømme, vågnede 4 gange i løbet af natten eller tvang mig selv op når kl. slog 07 (og det samme gælder for i dag!).

Jeg ved ikke med jer, men jeg har besluttet at nok kan være nok, og endnu vigtigere jeg har besluttet at 2017 skal være mit år!

Skal 2017 være dit år?