5 ting jeg ikke kan undvære i julen!

Det kan være svært for andre at forstå….

 ….. men det er jeg faktisk ret ligeglad med.

Siden min interesse for styrketræning blev større og større, har jeg mødt mange undrende blikke og negative kommentarer. Hvorfor gider jeg stå op kl. 5 om morgnen for at styrketræne inden skole? Hvorfor gider jeg bruge timer og atter timer i centeret? Hvorfor gider jeg bruge penge på kosttilskud og træningsgrej? Og hvorfor gider jeg spilde min ungdom?

Svaret er meget simpelt, jeg føler ikke jeg går glip af noget eller spilder min ungdom. Det her er min måde at leve min ungdom på, det er min måde at nyde livet og det er min måde at blive glad på. Timerne i centeret er mine fritimer, det er her jeg kobler fra og fokusere på det som motivere mig, jeg elsker følelsen når en svær teknik endelig sidder lige i skabet eller jeg slår min PR i squat! Kosttilskud og træningsgrej er ligesom alt andet udstyr til alle andre hoppyer, det giver bare det ekstra og gør det bare dét mere sjovt!

Nogle kommentarer har været hårdere end andre, nogle har jeg ignoreret og andre har jeg bidt mærke i. Særligt kommentarer fra min familie er nogle der er svære at komme af med igen, for jeg forstår hvor de kommer fra og deres meninger betyder alt for mig.

En af de helt store bekymringer fra deres side er, at jeg ender tilbage i tvangsmotion som jeg led af for nogle år siden. For hvor går grænsen mellem en passion og en lidelse?

Jeg har ikke selv svaret, men jeg ved hvad det vil sige at lide af tvangsmotion – den konstante følelse af fangeskab og frygt for, at livet kommer i vejen for ens 4 timers daglig træning. Man glæder sig ikke til træning, det skal overstås og det hele gælder om at få det rigtige (kcal) tal til at stå på maskinen.

Tvangen er lagt på hylden, cardio ‘en er blevet skiftet ud med styrketræning, tvangen med glæde og tallet med styrke. Selvom mine forældre stadig har det svært med min træning, så støtter de mig – og det er alt værd! Forhåbentlig vil min træning en dag blive helt godkendt, for jeg ved nu, hvad min træning kræver af ekstra energi og hvordan jeg passer på min krop!

Så alle de negative kommentarer fra ”venner” kan rende mig et vis sted, jeg vil ikke længere tynges ned fordi de er uenige i min måde at leve på. Jeg blander mig ikke i, hvad deres interesser er og ligeså burde mine interesser ikke påvirke dem.

Når alt dette er sagt, sætter jeg utrolig stor pris på alle de positive kommentarer jeg også har fået det sidste stykke tid! Og tak fordi i følger med 🙂

skaermbillede-2016-11-22-kl-07-55-35

img_1052

img_0709

Hvad er din hoppy?

2 kommentarer

  • Rikke

    Jeg kan nikke fuldstændig genkendende til det du skriver! Jeg tror vi har stået/står meget i samme situation.. Mine forældre har også vildt svært ved at ligge deres bekymringer og istedet bare kigge på hvordan det går og hvad jeg faktisk gør. Jeg tror de altid vil kigge tilbage og tænke på hvor slemt det var den gang. Men du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kostvejleder og personlig træner

      Tusind tak for det fine og ærlige svar, ja det er hårdt men så længe vi har os selv med og ikke spiseforstyrrelsen så skal det nok gå! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting jeg ikke kan undvære i julen!