Er det ok at være sig selv?

 

”Har du set det billede hun har lagt op?”, ”Hun viser sig jo bare frem!”, ”Jeg er sgu da ikke interesseret i, hvad hun spiser”, ”Det er altså mærkeligt, at hun ligger sådan nogle billeder op”, ”Sådan der ser hun sikkert kun ud lige efter træning”, osv. osv.….

Vi lever efterhånden i et samfund hvor det at have selvtillid, at tro på sig selv og turde stille sig frem som den man er, bliver kategoriseret som noget negativt.

Dét at gå op i andre ting end gennemsnittet, gå i andet tøj eller på anden måde skille sig lidt ud fra mængden ikke tilladt og man kan være sikker på at høre fra det, hvis det nu skulle ske!

Min historie:

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg delvist besluttede mig for et sabbatår mellem 2. -og 3.G fordi jeg simpelthen ikke – på daværende tidspunkt – var stærk nok til, ikke at blive påvirket af kommentarer, udelukkelse fra fællesskabet og bagtalen fra folk jeg var sammen med så mange timer hver eneste dag, 5 dage i ugen. Jeg havde fået nok, jeg var træt af at føle mig tynget ned og jeg trængte til en pause.

Jeg er ikke sikker på præcis hvad der forårsagede alle de konflikter, men jeg er ret overbevidst om, at det skyldtes mine hobbyer som ikke lignede de andres.

Jeg brændte for min træning – ligesom jeg gør nu, og jeg har svært ved at se hvad forskellen på fitness og f.eks. gymnastik eller ridning er, når det gælder om interesse, hobby og hvad man vælger at bruge sin tid på.

Jeg er ikke typen der nyder at feste natten lang, drikke sig stanke stiv og slippe alle hæmninger, på den måde skilte jeg mig nok også ud fra mængden.

Jeg måtte i hvert fald indse at jeg ikke var en del af det fællesskab som var i klassen, og sammen med mine forældre tog jeg beslutningen om at tage et break fra det hele og lave noget som jeg havde lyst til – nemlig at læse til personlig træner og kostvejleder! Det er nok en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget! Mit liv er blevet vendt på hovedet og jeg elsker det! Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker som er ligeså træningstossede som jeg er.

Hvorfor er det så forkert at være sig selv?

Jeg ved ikke med jer, men jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der er sindssyg træt af at føle, at man skal passe ind i en bestemt boks for at blive accepteret.

Jeg har brugt alt for meget tid og alt for meget energi på, at bekymre mig om alle de ting jeg burde og ikke burde gøre, fordi jeg så ville skille mig ud fra mængden. Men jeg er træt af det, og jeg har indset, at det på ingen måde er det værd! Jeg gider ikke længere passe ind – i hvert fald ikke hvis det skal koste mig mit selvværd og min selvopfattelse!

Jeg har en enorm respekt for folk som tør være sig selv og tør skille sig ud til alle tider, og jeg håber, at jeg bliver bedre og bedre til det efterhånden!

Min bror – min støtte 💗 

Hvad er din holdning til dette? Og tør du være dig selv til alle tider?